Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Videre til børnehave

I Vuggestue Manegen lægger vi stor vægt på at gøre børnene klar til børnehaven

For at skabe tryghed i overgangen fra vuggestue til børnehave, besøger vi børnehaven, sammen med jeres barn og evt. en god ven fra vuggestuen.

Vi holder en afsluttende forældresamtale, hvor vi har dialog om barnets trivsel, udvikling og børnehaveparathed.

Derudover holder vi et møde med den nye institution, hvor I deltager sammen med relevant pædagogisk personale og leder fra Manegen. Hvis der har været et tværfagligt samarbejde omkring barnet, f.eks. psykolog – logopæd eller bevægelsespædagog, inviteres disse også til mødet.

I nogle tilfælde vil der være lavet en sprogvurdering (TRAS) eller "Sprogets milepæle" samt "Alle med", som videregives til børnehaven, så de ud fra denne kan vurdere hvilke af barnets kompetencer, der skal være særlig fokus på.

Når jeres barn skal stoppe, holder vi en hyggelig afslutning. Det foregår forskelligt alt efter jeres barns alder. Jeres får sin mappe fra vuggestuen med. Den dokumenterer tiden i Manegen og indeholder billeder med underliggende tekst, tegninger og sange. Mappen vil være god at medbringe i børnehaven for at skabe sammenhæng mellem vuggestuen og børnehaven.